Netværksmøde den 29. oktober 2019

Er du parat til at få…

  • ny viden til gavn for din virksomheds vækst og udvikling
  • et overblik over, hvordan din virksomhed kan få gavn af et samarbejde med universitetet i Herning
  • en unik mulighed for tæt dialog med andre erhvervsleder fra lokalområdet

Værsgo`! Her er programmet for efterårets netværksmøde. Deltag og få ny viden om bl.a. GOD SERVICE!

Vi ved det godt. GOD SERVICE går aldrig af mode, men det kommer ikke af sig selv. Nu har et forsknings-projekt sat fokus på området, og vi skal høre om resultaterne. Forbered dig gerne hjemmefra og udfordre professor Rene Chester Goduscheit med skarpe spørgsmål.

Hør også om en udbytterig case, hvor Klimatorium i Lemvig – sammen med en gruppe studerende fra universitetet i Herning – har fundet nye løsninger på, hvordan man kan komme udfordringen med fosfor i rensningsanlægget til livs. Vi går helt tæt på og viser, hvilket udbytte det giver både virksomhed og studerende.

Der er mange gode grunde til hurtigt at sætte X i kalenderen og tilmelde dig netværksmødet. Deltag og bliv motiveret til selv at indlede et samarbejde med studerende om en udfordring i din virksomhed… og så får du for øvrigt også sidste ny fra universitetet.

På gensyn til et både informativt og hyggeligt netværksmøde, som afsluttes med tapas.

Dagens program er følgende:

  • Fondens kvarter v/bestyrelsesformand Kenneth Iversen, AUHE Midtvest´s Støttefond
  • Nyt fra universitetet i Herning v/institutleder Anders Frederiksen
  • Efter-/videreuddannelse på universitetet for dig og dine medarbejdere
  • Et godt eksempel på et udbytterigt samarbejde mellem virksomhed og studerende
  • God service – JA TAK ! v/ Professor René Chester Goduscheit, Aarhus Universitet

Service skal ikke bare være et nødvendigt onde for at gøre de utilfredse kunder lidt mindre frustrerede. Hvis service gribes rigtigt an, kan det være kilde til øget profit og større kundeloyalitet. Men det kræver en klar strategi for serviceforretningen og en indsats for at bringe den ud i livet. På dagens netværksmøde hører du om et forskningsprojekt, som skal øge danske virksomheders fokus på service som konkurrenceparameter

  • Tak for i dag efterfulgt af networking med tapas og et glas vin

På gensyn til ny viden, inspiration og netværk!

 

Det praktiske:

Tid:
29. oktober kl. 16.00 – 19.00

Sted:
Aarhus Universitet Campus Herning
Birk Centerpark 15, 7400 Herning

Tilmeldingsfrist:
Sidste tilmelding den 23. oktober